Islands formandskab

Søndag, 03. Juli 2016 16:32 Ole Meldgaard
Udskriv

Island har pr. 1. juli overtaget formandskabet for Østersørådet.

I formandsperioden sættes der fokus på børn, ligestilling og demokrati. I lyset af den nuværende flygtningesituation sættes der særlig fokus på børn, som søger asyl. Formandskabet kommer bl.a. til at handle om FN-landenes 2030 agenda for bæredygtig udvikling, herunder mål 5 om ligestilling mellem kønnene. Under overskriften demokrati vil det islandske formandskab udforske ideer om direkte demokrati og andre måder at aktivere folk på i beslutningsprocessen. I 25-året for etableringen af Østersørådet vil Island også fremhæve, hvordan demokrati omskabte østersøregionen og gjorde den stærkere og mere fredelig end tidligere.

Island har formandskabet til udgangen af juni 2017.